Socialpædagogisk støtte og vejledning under § 85
Hos Pædagogisk vikargruppe har vi specialiseret os i at skræddersy vores støtteordning til § 85 bostøtte tilbuddet, så vi i denne periode med ventetid kan opstarte støtten med kun et par dages varsel. Tilbuddet ydes ud fra servicelovens § 85 bostøtte til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt borgere med sociale udfordringer.
Vores bostøtte- og mentorordning dækker lige fra 1 time ugentligt til 24 timer i døgnet, og vi matcher altid vores støttemedarbejderes kompetencer og erfaring med den konkrete sag.
Opgaven tilrettelægges altid efter borgerens behov og den kommunale bevilling. Vores fokus er altid borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder, og målet med støtten er at gøre borgeren i stand til at klare sig selv i det omfang, det er muligt.
I særlige tilfælde, hvor borgerens adfærd og udfordringer kræver en særforanstaltning, tilbyder vi etablering af en midlertidig foranstaltning i form af bolig og ophold.


Støtte og kontaktperson for børn og unge
Kontaktpersonen yder støtte til barnet, den unge eller for hele familien. Støtten tilrettelægges alt efter behov. Den kan spænde fra en begrænset støttefunktion i forhold til f.eks. skolegang, til en mere omfattende støttefunktion, der kan yde vejledning og støtte i forhold til hele barnets eller den unges livssituation – kontaktpersonen matches således denne passer godt sammen med den unge.
Fokus er at støtte den unge i at håndtere dagligdagens udfordringer og herigennem udvikle og blive bevidst om egne evner og muligheder.
Pædagogisk vikargruppe tilbyder også døgnstøtte til unge, der er anbragt i egen bolig. Tilbuddet er relevant for unge, der er anbragt i egen bolig eller unge som blot bor for sig selv. Formålet er at støtte den unge til at udvikle større selvstændighed i mødet med hverdagslivets krav og udfordringer.
Støtten kan konkret være i forhold til:
At skabe struktur og overblik i hverdagen
At håndtere dagligdagens gøremål
Uddannelse eller anden relevant beskæftigelse
At håndtere sociale forhold
Vejledning og mentorstøtte
Vi tilbyder mentorstøtte i forbindelse med bl.a. udskrivning, løsladelse og beskæftigelsesrettede aktiviteter. En dygtig mentor kan ofte være det, der gør det muligt for en sårbar borger at skabe eller opretholde en stabil hverdag med mulighed for positiv udvikling. For nogle kan målet være at fastholde et job eller at komme tættere på arbejdsmarkedet. For andre kan målet at komme godt videre i livet efter en psykiatrisk indlæggelse eller et ophold i fængsel eller på en sikret institution.
Pædagogisk vikargruppe tilbyder derfor en række forskellige former for mentorstøtte, bl.a.:
- Mentorstøtte til at få eller fastholde job iht. lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
- Udskrivningsmentor til psykisk syge efter psykiatrisk indlæggelse iht. serviceloven.
- Løsladelsesmentor for unge, som har risiko for at begå ny kriminalitet.
Støtten kan – ud fra en individuel vurdering – bestå i alt fra praktisk hjælp til at opøve basale
hverdagsrutiner eller hjælp til kontakten med arbejdsgiver, uddannelsesinstitution eller jobcenter.
Indsatsen tager udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og ønsker.
Pædagogisk vikargruppe arbejder altid med afsæt i klare mål for alle indsatser, og systematisk evaluering og tilbagemelding om effekten er en fast del af arbejdsgangen. Vi arbejder fra projektstart metodisk med at skabe den udvikling, der betyder, at graden af støtte kan nedtrappes.
Sådan virker det!
1. FAGLIG SAMTALE
Du ringer til os, hvor vi får en god snak om borgen eller den unge med det formål at vurdere om vi er den rette til opgaven – du fremsender sagsakter via sikker mail.

2. VI MATCHER
Når vi har gennemlæst sagsakterne og vurderer at det er en opgave vi kan løfte udarbejdes en kontrakt på opgaven

3. KONSULENTEN IGANSÆTTER
l kontaktes af den konsulent som er tilknyttet opgaven for det videre forløb.